Presbyopi - også kendt som alderssyn

Presbyopi - også kendt som alderssyn

Presbyopi - også kendt som alderssyn

Hvad er alderssyn og gammelmandssyn?

Presbyopi, også kendt som alderssyn eller gammelmandssyn, er en naturlig del af aldringsprocessen og begynder typisk engang efter 40-årsalderen. Alderssynet gør, at man ser dårligere på kort afstand. Det bliver sværere at stille skarpt og fokusere på detaljer, som er tæt på, da synet bliver mere sløret. Man ser som regel, at folk fra 40 år og op oftest har et eller flere par læsebriller liggende forskellige steder ­– eksempelvis på natbordet, i bilen eller ved computeren.  Det er praktisk at have læsebrillerne inden for rækkevidde, når man tit oplever problemer med at læse bogstaverne i en avis eller en besked på sin telefon.

Hvorfor bliver man ramt af alderssyn?

Når man er ung, er øjenlinsen mere blød og fleksibel og kan nemt ændre form. Dette gør, at man kan fokusere på objekter både tæt på og langt fra. Efter man er fyldt 40 år, bliver øjenlinsen mere stiv. Den kan ikke længere ændre form på samme måde som tidligere, dit syn vil være sløret, og det er dette, der eksempelvis gør det svært at læse. Det er helt normalt at blive ramt af alderssyn – det vil vi alle blive før eller siden. Alderssyn forekommer også, uanset om du er nærsynet, langsynet eller ikke tidligere har brugt briller eller kontaktlinser.

Symptomer på alderssyn 

Når du begynder at lægge mærke til, at du ikke længere kan læse beskeder på telefonen, eller læse en bog uden at du skal holde den langt væk fra dine øjne, er det tegn på, at du har alderssyn. Uheldigvis, er det ikke en holdbar løsning, da bogstaverne blot bliver mindre i og med, at man flytter objektet længere væk. Derfor vil dette for de fleste ikke være en holdbar løsning mod alderssyn.

 

Hvordan kan man afhjælpe alderssyn?

Hvis alderssyn er dit eneste synsproblem, kan det i langt de fleste tilfælde afhjælpes ved brug af briller. Læsebriller hjælper med at stille synet klart på kort afstand. Hos Readers Copenhagen har vi mange forskellige typer af læsebriller alt afhængig af, hvad du er til. Så uanset om du er til en rund brille, klassisk brille eller en mere markant og farverig brille, har vi her hos Readers et sortiment af farver og faconer til enhver smag.

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Bemærk, kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres