Hvorfor skal man bruge læsebriller?

Hvorfor skal man bruge læsebriller?

Hvorfor skal man bruge læsebriller?

Hvorfor og hvornår skal man have læsebriller?

De fleste bruger læsebriller, fordi de har svært ved at læse en tekst på nært hold – f.eks. på en telefon, computer eller i en bog. Læsebriller kan afhjælpe dette problem og sørge for, at du kan se teksten klart igen. Læsebriller findes i mange forskellige kvaliteter, men hos Readers Copenhagen har det været vigtigt for os, at dine læsebriller er i en kvalitet, som vi kan stå inde for, og som gør, at du kan bruge dine læsebriller mange år fremadrettet. 

 

Hvad er læsebriller?

Læsebriller hjælper dig med at kunne læse tekster helt tæt på. Der findes læsebriller, som du kan få lavet hos en optiker, og så findes der de læsebriller, som vi tilbyder hos Readers Copenhagen. De kunder som vælger at købe deres læsebriller hos os, bruger samme styrke på begge øjne, da det hos os ikke er muligt at købe læsebriller med flerstyrke i. Hvis du har brug for læsebriller med forskellig styrke i hvert glas eller med flerstyrke, skal du gå til en optiker.

 

Hvornår har man brug for læsebriller?

De fleste oplever et behov for læsebriller, når de rammer 40-års alderen eller derover. Læsebriller hjælper med at kompensere for nedsat syn, som oftest hænger sammen med det, man kalder presbyopi eller alderssyn (læs mere om dette i vores blogindlæg her). De helt klassiske tegn på, at du behøver læsebriller er, hvis du oplever problemer med at læse små tekster på en computerskærm eller i en bog – især hvis der er mørk belysning, eller du er træt – eller hvis du føler, at det er nemmere at læse de små tekster, hvis du rykker objektet længere væk fra dine øjne.

 

Hvordan sørger man for at vælge de rigtige læsebriller?

Først og fremmest kan det være, at du skal bruge forskellige styrker alt efter, hvad du foretager dig. Det kan eksempelvis være, at du skal bruge én bestemt styrke, når du sidder foran computeren og en anden styrke, når du skal læse en bog. Det skyldes, at computerskærmen normalvis er længere væk fra dine øjne, end når du læser en bog. Det kan derfor betyde for dig, at du har brug for mere end et enkelt par læsebriller.

Hvis du ender med at købe læsebriller med den forkerte styrke, vil du hurtigt finde ud af det. En læsebrille med forkert styrke kan nemlig give dig hovedpine, kvalme og du vil føle, at du skal overanstrenge dine øjne for at kunne læse den tekst, som læsebrillerne i realiteten skulle hjælpe dig med at gøre nemmere.

Hvis du ikke kender din styrke, kan du tage vores synstest her. På denne måde finder du nemt og hurtigt frem til, hvilken styrke du har brug for.

 

Kendte myter om øjne og læsebriller

Du har nok hørt mange af de myter, som florerer, når det kommer til vores syn og brugen af læsebriller. Nedenfor har vi listet nogle stykker op, så du nemt kan finde frem til, hvad der er sandt og falsk.

  1. Du forværrer dit syn ved at bruge briller hele tiden
  • Dette er falsk! Det er en rigtig god idé at bruge de hjælpemidler, som dine øjne har brug for. Du vil også hurtigt opleve, at du skal anstrenge dig helt unødigt ved at prøve at læse uden briller, hvis dine øjne ikke er i stand til det.
  1. Dine øjne tager skade, hvis du bruger andres briller
  • Dette er falsk! Det værste der kan ske, hvis du bruger andres briller med en forkert styrke i forhold til dine øjne, er at du vil få hovedpine og have svært ved at se. Men det er ikke farligt.
  1. Du får et bedre syn af at spise gulerødder
  • Dette er til dels sandt. Gulerødder indeholder a-vitaminer, som kan være med til at beskytte mod grå stær og aldersbetinget øjensygdomme, men du kan ikke spise dig fri for bygningsfejl, nærsynethed eller langsynethed.

 

0 kommentarer

Efterlad en kommentar

Bemærk, kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres